Krigen i Gaza har kun gjort alt værre: »Mere antisemitisme, mere islamofobi, mere hetz og had og mere polarisering«

Facebook er et stort digitalt rum, og det er ikke svært at finde snavs i hjørnerne. Men midt i rummet – der, hvor man må forvente at finde samfundsdebatten – har en ny undersøgelse fundet mere end 2.000 kommentarer, der minder om den her: »Det er tydeligt at se hvem der styrer denne verden. Jødemagten bør undertrykkes. Nu har vi fået smidt de 6 millioner døde jøder i hovedet på daglig basis i 80 år. NOK ER NOK«. Rå og ufortyndet antisemitisme fundet i kommentarspor hos politikeres og nyhedsmediers facebookprofiler – vel at mærke længe inden krigen i Gaza brød ud. »Undersøgelsen fortæller helt simpelt, at vi har et højt normaliseret niveau af antisemitisme i den offentlige digitale debat,« mener Jeppe Albers, som er direktør i ngo'en Nordic Safe Cities. 45 millioner kommentarer er blevet sorteret af den kunstige intelligens GPT-4 ud fra anerkendte kriterier for antisemitisme, og hver tiende kommentar, hvor ordene »jøde« eller »jødisk« indgår i alle bøjninger, er antisemitisk. Undersøgelsen, som Nordic Safe Cities har været involveret i sammen med Jødisk Informationscenter, er lavet som en del af den tidligere regerings nationale strategi mod antisemitisme og undersøger dermed kun antisemitisme. Men Jeppe Albers har en forventning om, at had mod andre minoriteter også trives på samme facebooksider, og efter Hamas' terrorangreb 7. oktober er der al mulig grund til at tro, at det er blevet meget, meget værre. Muslimhetz »Jeg har beskæftiget mig med det her i næsten ti år, og jeg tror, at det nuværende niveau er noget af det værste, jeg har set i forhold til polarisering. Det værste er selvfølgelig de frygtelige menneskelige tragedier, men konsekvenserne er en øget splittelse, øget polarisering og øget ekstremisme i hele Europa. Mere antisemitisme, mere islamofobi, mere hetz og had og mere polarisering. Man fjerner sig fra hinanden i sådan en grad, at det har skabt grobund for radikalisering, som kan føre til voldelige angreb,« siger han. Det var præcis, hvad den svenske EU-kommissær Ylva Johansson advarede imod tirsdag: »Med krigen mellem Israel og Hamas og den polarisering, den forårsager i vores samfund, er der en kæmpestor risiko for terrorangreb i EU,« sagde hun »Det var ret bemærkelsesværdige sætninger, der kom ud af hende, og det afspejler bare, at vi er i en ekstrem situation med en stor polarisering i samfundet, og der er kræfter, der bevidst arbejder på at splitte os endnu mere ad. Så det står ikke godt til med polariseringen lige nu,« siger Jeppe Albers. Hvad tror du, at en tilsvarende undersøgelse af antisemitisme ville vise, hvis I så på kommentarer fra efter 7. oktober? »Det kan jeg kun gisne om. Det interessante ved den her undersøgelse er, at den ser på en periode, som ikke er krisetid. Hvor der ikke er særskilte begivenheder, der kunne forklare et højt niveau af antisemitisme, så vi ser et, synes vi, ret højt normalniveau af antisemitisme. Der er givetvis endnu mere nu, og vi kan se i undersøgelsen, at der er en stigning i antisemitiske kommentarer, når der er en stigning i omtale af jøder,« siger Jeppe Albers. Hvad ville din forventning være, hvis man lavede en tilsvarende undersøgelse af had mod muslimer i kommentarspor på Facebook? »Jeg kan sige, at vi har lavet lignende analyser om hadtale, hvor vi ikke specifikt har kigget efter muslimhetz, men har undersøgt niveauer af generel hadtale, som rammer kvinder, muslimer og politikere i norske byer, og der kan jeg jo godt se, at der er voldsom debat og et højt niveau af muslimhetz og had mange steder,« siger han. »I nogle byer har vi set, at hver syvende kommentar om muslimer eller folk med indvandrerbaggrund klassificeres som hadtale eller ekstremistisk. Det er jo ret vildt, hvis du tilhører den minoritet og vandrer rundt blandt andre mennesker. Så vil du virkelig føle dig udsat,« siger han. »Men jeg kan ikke præsentere noget komparativt lige nu. Og det er klart, at det er noget helt andet efter 7. oktober, men jeg kan sige så meget, at muslimer er en stor udsat gruppe, når det gælder hetz og had på de sociale medier i hele Norden« Skal der ikke laves sådan en undersøgelse af muslimer i Danmark? Jeg kan forstå, at undersøgelsen er lavet med kunstig intelligens. Det er vel bare at sætte den i gang? »Det vil være rigtigt, rigtigt oplagt, og det vil vi rigtigt gerne se på. Undersøgelsen af antisemitisme er et opdrag fra den nationale handlingsplan mod antisemitisme. Vi er klar til at bidrage til en tilsvarende undersøgelse af had og hetz mod muslimer, men vi skal finde nogle midler til at lave arbejdet. Vi har lavet det i Norge nu. Vi kigger generelt på had og ekstremisme, og vi sætter en algoritme eller GPT-4 til at afdække det på byniveau med det koncept, vi kalder Tryg Digital By. Vi oplever stor interesse hos byer i at få nye indsigter om trygheden i deres digitale demokrati.« Diskuter, eller sig fra Foreløbig er kun antisemitismen blevet kortlagt. Og selvom det såkaldt normal niveau er overraskende højt, er det ikke nødvendigvis skidt, at det kommer frem i lyset. I Tyskland er holocaustbenægtelse decideret ulovligt. Det er det ikke i Danmark, og normalt er argumentet, at det er bedre at få den slags frem i lyset. »Vi kan bruge de sociale medier til at sige fra og sige, hvor forkert det her er. Og vi kan bruge det som anledning til at fortælle børn og unge historien. Så på den måde kommer det frem i lyset på de sociale medier, og det er sådan set meget godt,« forklarer Jeppe Albers. Men hvem skal gøre noget ved det? Og hvad? »Der mangler en opmærksomhed om de sociale medier, og vi kan ikke sidde og vente på lovgivning fra EU eller forvente mere fra platformene, for nu har vi råbt til dem i snart ti år, og de kommer nok ikke til at moderere mere,« siger Jeppe Albers. » Så hvem skal forsøge at gøre noget? Vi forsøger at gøre vores lille del i forhold til den digitale antisemitisme her, og det er jo at samle alle de kræfter, der arbejder med børn og unge, og så oplyse for at modvirke antisemitisme. Vi arbejder for, at flere modererer mere på sociale medier, og at man kan oplyse mere i og uden for det digitale rum,« remser han op, men kommer så med en mere generel opfordring. »Man kan sige, at politikere og nyhedsmedier selv burde tage et større ansvar og moderere det bort, men hvis de ikke vil gøre det, så er der jo andre, der kan gå ind og blande sig i debatten og sige fra. Det er tilskuerne, og det er organisationer, som kan gå ind i debatterne og agere som en moderat stemme med et positivt og faktuelt budskab og bakke op om den person eller gruppe, der bliver udsat for hetz,« siger han. »Ikke fordi man skal have en lang diskussion med nogle, der sidder og er meget antisemitiske, men for simpelthen at plante et narrativ, der er mere fornuftigt, så folk, der læser sådan en tråd og er i det rum, også kan se, at der er en fornuftig side af sagen,« siger Jeppe Albers. Så folk skal tilbage i agoraen, som Hannah Arendt sagde? Ind i debatten og diskutere med tosserne? »Ja. Lige præcis. Eller i hvert fald sige fra.« https://www.berlingske.dk/samfund/krigen-i-gaza-har-kun-gjort-alt-vaerre-mere-antisemitisme-mere-islamofobi